Fælles refleksionsblog for E-Giganterne
Skrevet af: (folk på billederne)

Hvordan har vi som studerende på PBA e-handel udviklet os mod at blive erfarne e-handlere?
På professionsbacheloruddannelsen E-handel på CPH Business (snart Business Academy CPH) hos Søerne, har vi lært at e-handel er en bred uddannelse med mange aspekter. Disse mange aspekter og delelementer gør, at det er svært at nå det hele som individ, og derfor kræver det en god grundforståelse for, hvordan ét område i e-commerce påvirker et andet.
Teamwork er derfor altafgørende – både tydelig kommunikation og arbejdsfordeling. Vi er ved at udvikle os til generalister, der forstår hele e-handelslandskabet. I vores team – Mikkel, Cecilie, Simon og Stig – har vi spillet på både vores faglige og menneskelige styrker. Vi har oplevet både utilfredshed og succes, men vigtigst: vi er blevet stærkere sammen.
SWOT-analyse
Styrker
- Stærkt samarbejde og god stemning
- Bred teknisk forståelse: SEO, dataanalyse og digital marketing
- Høj motivation og evne til både samarbejde og selvstændighed
- Fokus og evne til at gå i dybden
- Kritisk sans og reflekterende tilgang
Svagheder
- Forskellige fokuspunkter giver ujævn opgavefordeling
- Cecilie, Simon og Mikkel kan ikke drikke lige så mange øller som Stig
- Begrænset praktisk erfaring med SEO og data-værktøjer
Muligheder
- Stort jobmarked inden for e-commerce og marketing
- Stærkt netværk og globalt udsyn
- Potentiel bedre gruppedynamik med mere øltræning
- Diversitet i baggrund = innovative løsninger
Trusler
- Hurtigt skiftende teknologi og algoritmer
- Vores viden er primært teoretisk
- Begrænset tid til fordybelse
Refleksion over professionelt samarbejde
Vi har erkendt, at vi er agile typer – lidt flyvske, men passionerede. Planlægning halter nogle gange, men når vi samler os, får vi lavet strukturer og tidslinjer. Klare opgaver og roller fungerer bedst for os, så ingen tvivler på, hvad de andre laver. Udfordringen ligger i at være fire om én opgave – hvem tager teten? Det arbejder vi stadig med.
Refleksion over læringsfællesskab
Vi deler viden og inspirerer hinanden. Vores forskellige tilgang til problemløsning styrker vores faglige udvikling, men det kræver plads til alle perspektiver. Vi skal hele tiden balancere mellem struktur og kreativitet.
For at optimere vores læringsfællesskab vil vi fokusere på:
- Mere videndeling
- Bedre samarbejdsstruktur
- Mere refleksion
- Mere praktisk anvendelse
Det vil sikre både faglig og personlig udvikling.